De fleste mennesker møder en krise og tror, at de er alene om det. At der er noget galt med dem, fordi de ikke kan håndtere situationen. Men kriser er ikke et tegn på svaghed, de er et livsvilkår.
Hvad er en krise egentlig?
Ordet stammer fra det græske “krisis”, som betyder vigtig forandring eller skæbnesvanger forstyrrelse. Du befinder dig i en krise, når dine tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmønstre ikke længere slår til. Situationen er ny, og de strategier du plejer at bruge, holder ikke.
Dansk NLP Institut, der har arbejdet med mennesker i krise i over 20 år, opdeler kriser i to overordnede typer: livsudviklingskriser og traumatiske kriser. Den skelnen er nyttig, fordi de to typer kalder på forskellige tilgange.
Traumatiske kriser opstår uden varsel
En traumatisk krise kommer udefra, pludseligt og uden forvarsel. Det kan være en ulykke, et dødsfald i den nære familie, en alvorlig diagnose eller krig. I løbet af få sekunder forandres dit liv, og det du tog for givet i går, gælder ikke længere i dag.
Reaktionen kan føles overvældende: stærk stress, sorg, uvirkelighedsfølelse eller søvnbesvær. Det er helt normalt. Reaktionen er ikke en fejl, den er kroppens måde at bearbejde noget, der er for stort til at tage ind på én gang. Problemet opstår, når vi forventer af os selv at “tage os sammen” hurtigt, den forventning lægger skyld oven i sorgen, og sorg tager tid.
Livsudviklingskriser hører livet til
En livsudviklingskrise opstår ikke ved et slag udefra, men i forbindelse med overgange og forandringer, der hører livet til, også dem du selv har valgt.
Typiske eksempler:
- Et jobskifte eller tab af arbejde, hvor din identitet pludselig kommer i spil
- En skilsmisse, hvor hele hverdagens ramme skal bygges op igen
- Midtvejskrisen, hvor du gør status og spørger, om det her er alt
- Børn der flytter hjemmefra, og et hus der bliver stille
- Pension, hvor rollen som arbejdende menneske forsvinder
Det overraskende er, at disse kriser ofte kommer efter noget positivt. En forfremmelse, et nyt hus, et længe ønsket barn. Udefra ser alt rigtigt ud, men indeni mærker du en uro, du ikke kan forklare. Også det er en krise.
Krise i parforholdet, en særlig form
Mange par kender det uden at sætte ord på det: det er en krise i parforholdet. Det, der kendetegner mange parforholdskriser, er ikke én stor konflikt, men mønstre der har sneget sig ind over tid: I taler forbi hinanden, reagerer på gamle mærker og gentager de samme skænderier uden at komme videre.
Det første, du kan gøre, er at se mønsteret i stedet for personen over for dig. Mange par opdager, at samtalen åbner sig, så snart de flytter fokus fra skyld til mønster.
Kriser kan også ramme samfund
Krig, pandemier og klimaforandringer er kriser, der påvirker os mentalt, økonomisk og socialt på én gang. På det personlige plan er oplevelsen præcis den samme som ved individuelle kriser: her har vi ikke stået før.
Enhver krise har to sider: fare og nye muligheder. Faren fylder mest i begyndelsen.
Sådan finder du vej i en krise
Det hjælper at få overblik over, hvad du står i. Her er nogle spørgsmål:
- Hvilken type krise er det? Kom slaget udefra, eller voksede uroen frem over tid?
- Kan jeg trække på noget, jeg har prøvet før, eller er alt nyt?
- Fungerer min hverdag stadig, eller er søvn, arbejde og relationer begyndt at skride?
- Har jeg mennesker omkring mig, jeg kan tale ærligt med?
- Er reaktionen begyndt at aftage over uger, eller sidder den fast?
Hænger hverdagen stadig sammen og du mærker langsom bedring, kan du som regel klare dig med tid, hvile og mennesker tæt på dig. Sidder krisen fast, er det et tegn på at søge professionel støtte. Det er ikke svaghed, det er en fornuftig beslutning.
NLP (Neuro-Lingvistisk Programmering) handler om, hvordan tanker, sprog og adfærd hænger sammen. Dansk NLP Institut bruger forandringssamtaler til at bryde fastlåste tankemønstre og finde nye strategier, når de gamle ikke længere rækker.
Forstår du, hvilken type krise du er i, har du allerede taget det første skridt mod at finde vej ud af den.
